21. juni 2010
Vi har nu fået besat nedenstående stilling. Tak til dem, der sendte os en ansøgning. Alle ansøgere har fået direkte svar.
Med venlig hilsen
Tandspecialisten
Fremtidens tandspecialist søges
Fast deltidsstilling som tandlæge

Det er nu du skal gribe chancen, hvis du vil på en klinik, der satser på fremtiden. Tandspecialisten søger en dygtig deltids tandlæge, der vil blive endnu dygtigere i et trainee forløb
Da vores fokus ligger på kvalitetsarbejde i alle behandlinger, er det vigtigt, at du er indstillet på at yde dit allerbedste hver eneste dag og stå inde for det. Til gengæld tilbyder vi dig en velfunge- rende arbejdsplads med et afslappet arbejdsmiljø og kolleger, der laver mere sjov end stress. Vi er 2 tandlæger, 6 klinik- assistenter og 2 tandplejere.
Fremtidens klinik
Vi ønsker til stadighed at arbejde med det nyeste og bedste udstyr indenfor branchen. Derfor er klinikken fuldt digitaliseret med blandt andet journal, intraoral trådløs digital røntgen, ConeBeam CT scanner, panoramarøntgen, laser, T-scan digital digital bidfunktionsanalyse og Itero digital aftryksscanner.
Stillingen
Du vil gennemgå et trainee forløb, der både giver dig håndværksmæssige praktiske færdigheder, en allround erfaring med klinikkens behandlinger, og muligheden for at arbejde med state-of-the-art udstyr, som meget få tandlægeklinikker råder over i Danmark. Du starter trainee forløbet med tandplejer opgaver i ca. 5-6 måneder. Her vil du erstatte den ene af vores dygtige tandplejere under hendes barsel. Efter – og selvfølgelig sideløbende hermed – er det planen, at du fortsætter forløbet med behandlingsopgaver som tandlæge. Slutteligt vil du fremadrettet kunne få mulighed for partnerskab i klinikken.
Din profil
Vi forestiller os
• at du er nyuddannet cand.odont. – måske dimitteret i 2011
• at du brænder for de seneste nye teknologier og
behandlingsformer i branchen
• at du kan tiltræde jobbet 1/7-2011 eller snarest herefter
Dit næste træk
Send din ansøgning pr. post eller e-mail. Vi skal have den senest den 6/6-2011.
Har du spørgsmål du ønsker besvaret, så kan du maile dem til os
med ”JOB2011” i emnefeltet.
Vi afholder jobsamtaler ultimo juni 2011.
Tandspecialisten, Støden 3, 4000 Roskilde
Att.: Tandlæge Lars Jessen
kontakt@tandspecialisten.dk