Smil løs med flotte lyse og naturlige tænder efter en blegning

DEL
  • Hvorfor blege tænder ?

    a

    ”Den korteste vej mellem to mennesker er smilet” sagde Victor Borge engang, og det er da også rigtigt, at vi mennesker sender mange signaler ved blot at smile – eller ved at lade være.

    Tandblegning

    Har du et smil, du er tilfreds med, er der også en god chance for at du har selvtillid, kan være udadvendt og i det hele taget er glad for livet.

    Smilet er en vigtig del af dit udseende. En del, som ikke blot har betydning ved jobsamtalen, på din date eller på familieportrættet. For det er jo faktisk hver dag du og dine omgivelser ser dit smil og dermed dine tænder. Er du ikke helt tilfreds med farven på dem, kan en tandblegning måske være midlet til at få et flottere smil på.

    Mange af vores patienter bliver utrolig glædeligt overrasket over resultatet af vores tandblegning - specielt hvis deres misfarvede tænder er noget, der har naget dem gennem længere tid. 

  • Årsager til misfarvede tænder

    a

    Der kan være flere grunde til at dine tænder er misfarvede. Det kan skyldes det, du indtager, din alder og sidst men ikke mindst kan misfarvede tænder være arveligt betinget. 


    Spise, drikke, ryge

    Farvede molekyler trænger dagligt ind i tænderne fra det, du spiser og drikker samt fra rygning. Disse farvede molekyler ophobes og misfarver på længere sigt tænderne. Tandblegning fungerer ved at brintoverilte nedbryder de farvede molekyler som kaffe, te, rygning, rødvin med mere efterlader i tænderne, til mindre farveløse molekyler.


    Alder

    Når vi bliver ældre, bliver vores tænder mere gullige eller grå. Det skyldes dog naturlige processer, som man naturligvis kan diskutere om man skal gøre noget ved på linje med andre personlige ”forskønnelser” – f.eks. rynkecreme, toupé og plastikoperationer. I mange tilfælde kan en tandblegning lysne gullige tænder.


    Arveligt

    Mørke eller misfarvede tænder kan være medfødt – og altså arveligt begrundet. Der er dog ingen grund til at du bare skal acceptere dette. En tandblegning hos Tandspecialisten kan heldigvis rette op på sådanne grimme tænder og give dig et smil med hvidere tænder.  

  • Tandblegning gennem tiderne

    a

    Det at blege tænder er langt fra noget nyt. Ja, faktisk har vi mennesker praktiseret det siden ægypterne for over 2.000 år siden blegede deres tænder hvide. Med urin!

    Tandblegning

    Tandblegning af i dag
    I dag findes der en lang række begningsmetoder og endnu flere produkter på markedet til tandblegning. Nogle til professionel tandblegning af fagfolk på tandlægeklinikker. 

    Ikke overraskende er nogle produkter og metoder bedre og mere sikre end andre, nøjagtig ligesom resultatet af en tandblegning også kan være stærkt varierende.

  • Vores erfaringer med tandblegning

    a

    Tandblegning på en tandlæge klinik er det mest sikre valg, hvis du ønsker hvidere tænder. Det er ikke noget man bør kaste sig ud i alene uden hjælp fra en professionel, uddannet person. Ønsker du en effektiv og sikker tandblegning, så kontakt en tandlæge eller tandplejer.

    Vi har mange års gode erfaringer med tandblegning her hos Tandspecialisten og besvarer gerne dine spørgsmål til tandblegning før du tager en endelig beslutning.

  • Sådan foregår en tandblegning

    a

    Der findes forskellige måder at blege tænder på. Hos Tandspecialisten i Roskilde bruger vi en metode kaldet skinneblegning. Ved denne form for tandblegning starter vi med en grundig undersøgelse af dine tænder for at sikre, at der ikke er tandsygdomme, der kræver behandling før blegningen.

    Ikke alle tænder kan bleges
    Vi vurderer om du er egnet til en tandblegning. Har du plast- eller porcelænsreparationer på dine fortænder, skal du vide, at fyldninger, facader og tandkroner ikke bliver lysere. Derfor kan det være en fordel, at udskifte sådanne plast- eller porcelænsreparationer efter endt tandblegning til den nye lysere farve på dine tænder. Fyldninger i kindtænder har ingen betydning for blegningen.

    Herefter tager vi et aftryk af dine tænder. Ud fra dette aftryk fremstilles en ganske spinkel plastskinne, der passer præcist til dine tænder. Herefter er du klar til at gå i gang med tandblegningen, som kan finde sted mens du sover, ser en god film i TV eller noget helt tredie. Tandblegningen foregår nemlig hjemme hos dig selv, og nøjagtig når det passer dig i ca. 2 timer hver dag eller nat i nogle dage eller uger.

    christinaHer på tandklinikken bliver du instrueret grundigt i den korrekte brug af en såkaldt blege-gél i blegeskinnen. Du kan vælge at blege i løbet af dagen eller bruge skinnen om natten, alt efter hvad der passer dig bedst. Alt afhængig af hvor misfarvede dine tænder er, og hvilken styrke blege-gél du vælger, så tager det som regel 2-20 behandlinger at opnå er godt og flot resultat af din tandblegning.
     
    Genbrug dine blegeskinner
    Såfremt du senere måtte ønske at genopfriske din tandblegning, kan din blegeskinne anvendes igen og igen. Gem den derfor – og gerne i den specielle æske, som vi leverer den i.

  • Vedligeholdelse efter tandblegning

    a

    Tænder der er blevet bleget kræver ingen speciel efterbehandling. Daglige tandbørstninger og brug af tandtråd/tandstikkere er nok.

  • Gener ved tandblegning

    a

    En del vil kunne opleve øget følsomhed og isninger i tænderne efter en tandblegning. Disse gener forsvinder dog altid i løbet af få dage efter ophør af tandblegningen. Under selve behandlingen og i 1-2 døgn efter endt tandblegning bliver tænder mere modtagelige for farvestoffer, som kan misfarve tænderne. Vi anbefaler derfor, at du kun i begrænsede mængder (eller slet ikke) indtager rødvin, kaffe, the og tobak i denne periode efter tandblegning.

  • Pris på tandblegning hos Tandspecialisten

    a

    Prisen på en tandblegning på vores tandlægeklinik i Roskilde er kr.1.822 per kæbe. Da munden består af en overkæbe og en underkæbe bliver prisen kr. 3.644 for begge.

    Tandblegning

    Prisen på tandblegning
    Prisen inkluderer en forundersøgelse på klinikken med aftryk til den individuelt fremstillede blegeskinne samt de nødvendige tuber blege-gél til blegning hjemme hos dig selv.

    Ingen økonomiske overraskelser
    Hvis det viser sig, at der er behov for eventuelle øvrige behandlinger i forbindelse med tandblegningen, så vil du altid få et prisoverslag, som du kan tage stilling til først.