Tandkødsbetændelse og paradentose kan holdes nede

DEL
  • Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose

    a

    Tandkødsbetændeler eller paradentose (parodontose) kaldes ”de løse tænders sygdom”. Det er en folkesygdom, som de fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet – som regel efter de 30 år. Paradentose giver sjældent symptomer man kan mærke før tænderne føles løse, og den er ikke synlig med det blotte øje.

    bilsen

    Tandkødsbetændelse er en langsom fremadskridende kronisk betændelse i tandkødet omkring tandhalsen, der efterhånden får kæbeknoglen til at ”trække” sig tilbage. Derved vil man opleve at tandkødet nemmere bløder ved almindelig tandbørstning eller under indtagelse af mad der skal tygges.

    Betændelsestilstanden når dernæst ind i den knogle, som tandroden sidder fast i hvilket fører til, at knoglen langsomt "ædes op". Når processen er langt fremskreden, begynder tanden herefter at føles løs og falder til sidst ud, hvis ikke tilstanden behandles.

  • Behandling af tandkødsbetændelse og paradentose

    a

    Tandkødsbetændelse eller paradentose kan forebygges ved at holde tænderne rene og velplejede i det daglige. Herudover skal belægninger, som består af bakterier og tandsten, fjernes hos tandlægen eller tandplejeren regelmæssigt. Vi anbefaler at dette bliver gjort 3 - 4 gange årligt.

    Behandlingen består i en dybdegående rensning af tænder og tandrødder, for på denne måde at holde tandkødslommerne rene og undgå eller bremse udviklingen af tandkødsbetændelse og paradentose. Det er utrolig vigtigt, at tandplejer eller tandlæge måler tandkødslommernes dybde ved hver undersøgelse.

    Man kan ikke helbrede tandkødsbetændelsen eller paradentosen men man kan stabilisere sygdomsudviklingen, hvorfor ofte livslange opfølgninger er nødvendige.

  • Tegn på tandkødsbetændelse og paradentose

    a

    Som nævnt er det sjældent med egentlige symptomer og tegn på paradentose før tænderne begynder at føles løse, og da er den paradentosen langt fremskreden. De tegn du selv kan være opmærksom på er eventuel blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning.

     Paradentose

    Når betændelsen i tænderne / parodontosen er så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan tænderne være ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er smertende hævelser fyldt med materie.

    Opdager du at tandkødet bløder, kan det være et forvarsel om, at der er tandkødsbetændelse / parodontose i optræk. I så tilfælde anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på en snarlig konsultation og tandlægebehandling.

  • Forebyggelse af tandkødsbetændelse og paradentose

    a

    Forebyggelse af tandkødsbetændelse og paradentose handler i høj grad om den daglige mundhygiejne efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge og om kostvaner. Vi giver dig en grundig instruktion i hvordan du selv kan forebygge tandkødsbetændelse og paradentose.