Vi tager os først og fremmest af din frygt og nervøsitet

DEL
  • 4 ud af 10 har tandlægeskræk

    a

    Er du nervøs eller bange for at gå til tandlæge er du langt fra den eneste. Tandlægeskræk – eller tandlægeangst - er nemlig særdeles udbredt i Danmark hvor omkring 40 % af befolkningen lider af det.

    Tandlægeskræk

    Tandlægeskræk er den hyppigste årsag til at undlade regelmæssige tandeftersyn.

    Der kan være en række årsager til at have tandlægeskræk men heldigvis også en række forskellige måder at angribe og løse tandlægeskrækken.

  • Hvorfor bliver man nervøs eller bange ?

    a

    Tandlægeskræk er faktisk en lidt misvisende betegnelse eftersom det næsten altid er tandlægebehandlingen eller instrumenterne og ikke selve tandlægen man er nevøs eller bange for. Måske ville det være mere betegnende at kalde tandlægeskræk for tandbehandlings angst, klinik nervøsitet, tandklinikskræk eller lignende.

     

    Tandlægeskræk hænger typisk sammen med, at man forventer en gentagelse af en dårlig oplevelse man har haft på en tandklinik. Måske en tandbehandling der var smertefuld, måske et behandlingsforløb du ikke var indforstået med, måske en tandlæge der ikke tog ordentlig hensyn til dig eller måske kan din tandlægeskræk være influeret af individuelle psykiske faktorer.


    Man kan have en generel frygt for at gå til tandlæge, eller for dele af selve tandbehandlingen. De fleste er naturligt nok bange for smerterne ved et besøg hos tanglægen, men tandlægeskrækken kan faktisk også omhandle bedøvelse, som jo netop kan fjerne smerterne helt og aldeles ved et tandlægebesøg.

  • Den onde cirkel ved tandlægeskræk

    a

    Angst for tandbehandling resulterer ofte i, at man kommer ind i en ond cirkel.

    Tandlægeskræk

    Er man bange, undgår man regelmæssige tandlægebesøg og behandlinger. Det kan medføre dårlige tænder, gener og smerter. Har man det opstår der fornyet nervøsitet og bekymring ved at gå til tandlæge.

    Herudover kan der ydermere opstå en skamfuldhed, som mange føler – dels over tandlægeskrækken og dels over ens dårlige tænder.

    Nogle mennesker kan med tiden blive så flove over deres tænders udseende, at de helt undlader at smile i andres nærvær, hvilket i sidste ende kan have psykiske konsekvenser eksempelvis i form af manglende selvtillid og livskvalitet.

    Den onde cirkel bliver sværere og sværere at bryde som tiden går.

    Har man ikke været til tandlæge i lang tid, bliver man mere og mere bange for at få undersøgt sine tænder.

    De manglende regelmæssige tandeftersyn kan nemlig føre til et stort behandlingsbehov, når man endelig tager mod til sig og får bestilt en tid.

  • Slip af med tandlægeskrækken

    a

    Angst for tandbehandling har mange udtryksformer og grader. Ofte har angsten noget at gøre med din måde at tænke på. Du kan selv være med til at forhindre, at angsten får overtaget.


    - erkend din tandlægeskræk

    Erkend først og fremmest, hvordan du har det. Det nytter ikke noget, at gemme din tandlægeskræk af vejen, dermed går den ikke bare væk. Det er ikke flovt at være bange. Der er masser af mennesker, der har det på samme måde som dig.


    -  vælg en tandlæge med omhu

    Vælg en tandklinik som har specialiseret sig i hvordan tandlægeskræk skal håndteres rigtigt, som Tandspecialisten har gjort gennem mange år. Det er naturligvis også vigtigt, at du har sympati for tandlægen, for dermed at få tillid til ham eller hende. Fortæl din tandlæge om din angst, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for. Hvis tandlægen ikke forstår eller lytter til dine problemer så er det nok ikke en den tandlæge du skal fortsætte dine behandlinger med.

    susan


    - forbered dig til tandlægebesøget

    Du kan forberede dit besøg hos tandlægen ved at indøve afspændingsøvelser, som du også skal bruge under behandlingen. Nogle mennesker har også glæde ved at anvende afslappende musik før og under behandlingen. Det kan være speciel musik til afspænding eller bare din egen yndlingsmusik, som du kan få indspillet på en discman eller en MP3-afspiller og tage med på til din tandlæge.


    - pauser under behandlingen

    Før selve behandlingen går i gang, så aftal de pauser med tandlægen, som du gerne vil have. Fortæl tandlægen hvis du bliver bange og hvis det gør ondt. Hvis du sveder i hænderne, så bed blot om en serviet


    - spørg løs og følg med

    Det er vigtigt for os at du føler dig så tryg som mulig. Under selve tandbehandlingen ved vi at der kan opstå spørgsmål som du ikke kom i tanke om før behandlingen. Sig til hvis der er noget som du er i tvivl om eller nervøs for så vi kan afklare det for dig. Nogle mennesker synes det er beroligende at kunne følge visuelt med i behandlingen. Her kan du blot bede os om et håndspejl, hvis du gerne vil se, hvad der bliver lavet.

  • Hjælp mod tandlægeskræk

    a

    Vi har ikke blot mange års erfaringer med behandling af folk med tandlægeskræk, vi har også en række muligheder før at foretage behandlingen så den passer til dine ønsker og hvordan du har det rent følelsesmæssigt.

    Tandlægeskræk

    Vi kan naturligvis give beroligende midler først, foretage skånsomme bedøvelser, give smertestillende midler eller lattergas men vi kan også behandle dig i delvis eller i hel narkose.

    Vi råder nemlig over vores eget narkosehold hos Tandspecialisten. Reelt betyder det, at du kan komme sovende til sundere og bedre tænder.

  • Før dit første besøg

    a

    Vi er meget bevidste om, at du har overvundet en stor barriere når du ringer og bestiller din første tid. Vi vil derfor bede dig oplyse os om din tandlægeskræk med henblik på at vi kan tage højde for det i vores behandling af dig.

    Tandlægeskræk

    Det er os magtpåliggende du får den rette skånsomme behandling og en god oplevelse fra første færd her på klinikken.

    Første besøg hos Tandspecialisten vil som regel kun bestå i en undersøgelse med tilhørende røntgenoptagelser.

    Ud fra undersøgelsen og røntgenfotos lægger en behandlingsplan sammen med dig.

    Vi gennemgår fremgangsmåde, afklarer spørgsmål og aftale pris. Først når disse ting er på plads vil den endelige tandbehandling gå i gang.

  • Odontofobi

    a

    Tandlægeskræk kaldes også for odontofobi.