INMAN ALIGNER

Når du taler og smiler, så viser du dine fortænder. Hvis du er utilfreds med dit smil, kan det eksempelvis skyldes at fortænderne er skæve, vender indad, udad, er tætsiddende eller har store mellemrum. Ved sådanne tandproblemer kan en Inman Aligner tandretning være vejen til flotte lige tænder og et smil, du bliver glad for resten af livet.

En Inman Aligner tandretning er både en hurtigere og billigere behandling i forhold mange andre tandretningssystemer heriblandt den velkendte traditionelle tandregulering med togskinner.

HVAD ER INMAN ALIGNER ?

Inman Aligner er et enkelt og effektivt tandretningssystem der består af en klar aftagelig bøjle, der fokuserer på kosmetiske tandstillingsfejl ved dine forreste tænder. Den specialdesignede plastbøjle flytter dine tænder skånsomt på plads ved et tryk fra to små skinner foran og bag på fortænderne.

FORDELE VED INMAN ALIGNER

Der er mange forskellige fordele for dig ved en Inman Aligner behandling. Den billige tandretningspris, den korte behandlingstid og den aftagelige bøjle er blandt de fordele, der har gjort behandlingen så populær hos patienter verden over.

Blandt vores egne patienter hører vi ofte at Inman Aligner passer godt til lige netop deres livsstil. Her bliver det værdsat, at den aftagelige bøjle kun skal bruges 16-20 timer i døgnet. Det giver nemlig mulighed for at tage fotos, en jobsamtale, en lille bytur eller en romantisk middag uden bøjle på tænderne.

ULEMPER VED INMAN ALIGNER

Som med flere andre tandbøjler kan Inman Aligner bøjlen føles en smule ukomfortabel de første par dage efter behandlingens start. Efter en uges tid vænner langt de fleste sig dog tandbøjlen og til at bruge den helt uden gener.

Nogle kan opleve at Inman Aligner tandbøjlen hæmmer talen en smule i en til to uger efter behandlingsstarten. I sådanne tilfælde vil du dog hurtigt efterhånden vænne dig til din tandbøjle og være i stand til at tale uden de store problemer.

INMAN ALIGNER TANDBØJLE

En Inman Aligner tandbøjle er en specialdesignet klar og aftagelig plastbøjle. På bøjlen er der monteret to små skinner som ved hjælp af elastiske nikkel-titanium fjedrer, afgiver det lille vedvarende tryk, der får rykket fortænderne skånsomt på plads lidt af gangen.

 

BEHANDLINGSFORLØB

Er du interesseret i at få rettet dine tænder, så udfyld blanketten på denne side. Herefter kontakter vi dig med henblik på at finde en undersøgelses-tid, der kan passe dig på vores tandlægeklinik, Tandspecialisten i Roskilde.

Under dit besøg drøfter vi dine ønsker og undersøger dine tænder. Ud fra samtalen og undersøgelsen kan vi vurdere hvilken form for tandretning, vi vil anbefale i din situation.

Hvis det er en Inman Aligner tandretning der er den bedste for dig og dine tænder, udarbejder vi dig et tilbud på behandlingen. Accepterer du det, starter vi behandlingen med at tage aftryk af dine tænder, så vi kan fremstille en model og analysere dit tandsæt til brug for din specialfremstillede tandbøjle.

Når din Inman Aligner tandbøjle er klar, instruerer vi dig grundigt i brugen af den. Da bøjlen er aftagelig, kan du nemt tage den ud hver gang du skal spise, børste tænder og bruge tandtråd. Bøjlen skal du bruge hver dag og det ideelle er, at have tandbøjlen på i ca. 20 timer hvert døgn under behandlingsforløbet. Hvis du bruger den mindre end det, kan behandlingen tage længere end forventet. Under din tandretning kommer du jævnligt til kontrol hos os. Antallet af kontrolbesøg er individuelt og afhænger af dit behandlingsforløb, men almindeligvis kontrollerer vi om alt forløber som det skal hver 14. dag.

Selve behandlingsforløbet afsluttes med at vi limer en lille metaltråd fast på bagsiden af dine tænder. Tråden sikrer at dine tænder ikke rykker sig, men også holder deres position i årene fremover.

I forlængelse af din tandretning kan du også vælge at få lavet en tandblegning. Det vil i mange tilfælde kunne give tænderne et ekstra flot finish.

BEHANDLINGSTID

Tandregulering med Inman Aligner er en af de hurtigste måder der findes at få rettet tænder på. De fleste behandlinger er overstået på blot 1 ½ til 6 måneder hvilket ikke er muligt med eksempelvis usynlige tandskinner. Ved din undersøgelse kan vores tandretningsspecialist give dig et realistisk skøn på netop din behandlingstid.

CERTIFICERET INMAN ALIGNER TANDLÆGE

Tandlægerne hos Tandspecialisten er specialister i tandregulering og certificerede til behandlinger med Inman Aligner.

PRIS PÅ INMAN ALIGNER TANDRETNING

En Inman Aligner tandretning koster fra kr. 15.000.

book gratis tid
book gratis tid
Tandretning

Gratis
undersøgelse

Jeg vil gerne have mine tænder undersøgt af en tandretningsspecialist.

Kontakt mig så jeg kan få en tid, der passer mig. Undersøgelsen er gratis og uforpligtende for mig.

Gratis
Undersøgelse

Jeg vil gerne have mine tænder undersøgt af en tandretningsspecialist.

Kontakt mig så jeg kan få en tid, der passer mig. Undersøgelsen er gratis og uforpligtende for mig.

Jeg er mest interesseret i

 Inman Aligner      LiteWire

 Ved ikke


Tandspecialisten, Støden 3, Roskilde

design